|
FORÅRSMATCH FOR SINGLER I TUNESIEN
17/04-2010 - 24/04-2010
Hotel |
Golf |
Pris |
Program
Forårets singletur går i år til Hammamet i Tunesien. Det femstjernede Hotel Sinbad, som ligger direkte ved havet i udkanten af Hammamet by, skal danne rammen om 7 forrygende dage med aftergolf, hyggelige middage og underholdende stunder i baren. Vi har igen sikret deltagerne enkeltværelser uden singletillæg, og gjort det festlige aftenmåltid til en del af arrangementet ved at lade det indgå i rejsens pris. Golfen spilles på de to fine anlæg Citrus og Yasmin med i alt 3 baner.
At rejse til Tunesien uden at opleve nogle af de fremtrædende historiske mindesmærker ville naturligvis være en skam. Vi skal derfor, på en heldagstur, besøge den gamle del af Tunis by og her bl.a. se det verdensberømte museum med mosaikker helt tilbage fra romertiden. Turen går herefter til ruinerne af berømte Karthago. Hvem husker ikke Cato den Yngers ord i det romerske senat "I øvrigt mener jeg at Karthago bør ødelægges". Det er simpelthen et must når man er i Tunesien. Der serveres en frokost undervejs og vi har medbragt en dygtig engelsk talende guide.
Vi flyver fra København med Air Karthago. På udrejsen er der et kort stop i Stockholm. På hjemrejsen er der en direkte forbindelse.
Tunesien - The Sindbad:2 km fra Hammamet Centrum ligger The Sinbad Hotel der med sine 145 værelser er perfekt placeret tæt på Citrus golf der byder på hele 45 huller i form af to 18 huls baner og en 9 hullers academy course. Bygget i 1966 og nyrenoveret i 2009, er hotellet blandt de ældste og bedste hoteller i Hammamet. Alle værelser har balkon el. terasse ud mod omgivelserne og har Aircondition, Safety-boks, Sattelit tv, minibar og hårtører. De fleste værelser har trådløst internet til fri afbenyttelse. Hotellets 4 pools og Spa og Welness afdeling sørger for afslapningen efter golfen. 4 resturanter byder på alt fra Asiatisk, Fransk, Arabisk og Internationale retter. Dertil findes der den Engelske Pub, Pool Loungen, Poolbaren og den Arabisk indrettet bar der har livemusik på udvalgte aftener. Gratis transport for hotellets gæster til goflbanen bestilles i Receptionen.
Prisen inkluderer:
-
- fly med skatter og afgifter
-
- fri transport af golfbags
-
- alle transfers
-
- 4 runder golf
-
- heldagsudflugt med frokost
-
- halvpension på hotellet (morgenmad og middag)
-
- dansk turleder, præmier og turneringsafvikling
I rejsens pris indgår ikke:
- personlige forsikringer
- drikkepenge
- vin og øl til måltiderne
- trækvogne eller buggies på golfbanerne
MATCH- & TURLEDER:
Match- og turleder er Sonja Gottschalch.
Klik her for at læse mere om turlederen.
Dag 1
Vi ankommer til Tunesien, transporteres med bus til Hotel Sindbad. Efter ankomsten vil der være information om den forestående golfturnering.
Dag 2
Golf på Citrus. Kl. 18.30 aftergolf i baren, derefter middag.
Dag 3
Golf på Yasmin. Kl. 18.30 aftergolf i baren, derefter middag.
Dag 4
Heldagsudflugt til Tunis by og Karthago
Dag 5
Fridag. Besøg eventuelt gamle Hammamet og gør nogle gevaldige indkøb.
Dag 6
Golf på Citrus. Kl. 18.30 aftergolf og herefter middag
Dag 7
Golf på Yasmin. Middag kl. 19.30 med præmieuddeling. Vi gør lidt ekstra ud af denne aften. Pigerne tager gerne kjole på og herrerne en jakke.
Dag 8
Hjemrejse
< Tilbage til Matchture & Grupperejser
|