
St. Lucia lever helt op til den forestilling de fleste af os har, om hvordan en ægte cariibisk ø skal se ud og er beliggende imellem Martinique og St. Vincent i de Mindre Antiller på højde med Barbados. Opdaget i år 1500 og igennem årene skiftevis fransk og engelsk besiddelse indtil selvstændigheden i 1979. St. Lucia er fortsat medlem af Commonwelth.
Betagende bjergformationer og vidunderlige sandstrande og eventyrlige vandringer til regnskov, vandfald og øens vulkan. Ikke uberettiget, lyder det ofte, at St. Lucia er det sidste ægte kreolske samfund i Caribien.
St. Lucia har flere golfbaner, men den klart bedste er St. Lucia Golf & Country Club. Den er anlagt utroligt smukt på øens nordlige spids med udsigt over både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet.
St. Lucia blev, som en af de første øer i Caribien, selvstændig fra det engelske styre, hvilket har medført en langsommere udvikling, fordi man ikke længere har haft nogen særlig økonomisk støtte fra England.
Vi har flere fremragende hoteller at byde på. I år introducerer vi det vidunderlige resort Windjammer Landing som ligger i den nordlige ende af øen og ganske enkelt er en usædvanlig dejlig ramme for den afslappede ferie, gerne med børn.
Er ferien i højere grad lagt an på tosomhed eller sammen med et par venner, er “Le Sport - The Body Holiday” en helt overvældende oplevelse. Med sloganet “Give us your body for a week - and we will give you back your mind” er niveauet lagt for en helt ekstraordinær ferie. Her venter opladning med alverdens spa-behandlinger, masser af fysiske aktiviteter og et miljø, hvor du ikke har fjernsyn på de i øvrigt meget luksuriøse værelser. Den specielle kreolske kultur, der er opstået i mødet mellem de engelske, hollandske og franske koloniherrer og slaverne fra Afrika ses især i hovedbyen Castries. De gamle markeder i havneområdet i Castries er et must. Farverne, musikken og den opløftede stemning giver dig et minde for livet og så er du siker på at lave en rigtig god forretning, hvis du giver dig lidt tid til at snakke med de omfangsrige kvinder, som styrer handelen.
Hoteller:
Se vores hoteller:
St. Lucia - Almond Morgan Bay Beach Resort Ligger kun 15 minutters kørsel nord for Castries, St. Lucias hovedstad ved den berømte Morgan Bay, med egen super sandstrand... [Læs mere] | | St. Lucia - Le Sport - The Body Holiday Holiday er et unikt koncept, hvor kroppens og sjælens velbefindende er i højsædet. Der er ikke tale om et klassisk kurophold,... [Læs mere] | St. Lucia - The Village Inn The Village Inn ligger lidt nord for Castries i et af de mest aktive områder på St. Lucia - tæt ved den store marine i... [Læs mere] | | St. Lucia - Windjammer Landing Villa Resort Windjammer Landing Villa Resort er et unikt og anderledes resort, som ikke ligner det almindelige caribiske resort. Det er... [Læs mere] | |