|
|
|

Den Caribiske ø Antigua ligger 60 km nord for Gaudeloupe og noget syd for US Virgin Island - de gamle danske øer. Antigua er stærkt præget af hundrede års britisk styre og den største by St. Johns, kunne fint være beliggende i Cornwall.
Cricket er, ikke overraskende, nationalsporten og alle kampe sendes direkte på Radio Antigua. Men her er også flere end 200 smukke strande, betagende bugter og nogle rigtigt udmærkede golfbaner.
En af de meget karakteristiske seværdigheder er English Harbour på sydkysten. Det er en naturhavn, som i fordums tid var et yndet gemmested for pirater og et sikkert såkaldt "hurricane hole". Den dybe fjord og naturhavn er en fin beskyttelse imod vejr og vind.
Hver søndag aften er der på et af bjergene ved siden af havnen, kaldet Sherley Heights, en festlig sammenkomst blandt lokale og tilrejsende, med masser af reggae og bliktrommer. Den lokale rom flyder og der danses heftigt til den herlige musik. En begivenhed, som svarer lidt til den berømte "Sunday School" søndag aften på Tobago.
Hvis der er tid - så besøg også "Non Such Bay" på østsiden af øen. Selvom denne kyststrækning normalt er den urolige med store bølger fra nordøst passaten, oplever man et næsten helt fladt hav, fordi der langt ude er et stort koralrev, som stopper alle bølgebevægelser. Et fantastisk syn.
Her er to ganske udmærkede golfbaner Cedar Valley og Jolly Harbour.
Cedar Valley ligger på nordkysten og er en rigtig god lokal club, med et meget hyggeligt klubhus, og 18 ganske udmærkede huller. Terrænet er let kuperet, men kan fint gåes. Har du ikke medbragt køller på rejsen, lejer man udmærket udstyr i klubben.
Jolly Harbour ligger i den sydveslige del af øen, i nærheden af en stor ny bebyggelse med huse og lejligheder af samme navn. Det er en åben bane med masser af palmetræer, samt nogle enkelte vandhazarder. En god og underholdende bane, som er helt flad og derfor nemt gåes.
Vores hoteltilbud på øen er helt enestående:
Se vores hoteller: |
|
 |
|