|
|
|

Grækenland og Kreta er næppe det første rejsemål, du tænker på, når du planlægger din golfferie. Men det ændrer sig måske nu, hvor flyselskabet Sterling har etableret en direkte forbindelse mellem Kastrup og Chania på Kretas nordkyst og dermed givet danske golfspillere nem adgang til en ganske særlig golfoplevelse.
Kreta har kun én golfbane med 18 huller, men den er til gengæld en af de flotteste omkring den østlige del af Middelhavet efter vores mening. De 18 huller byder på udfordrende og fornøjelig golf. Banen tester alle aspekter af dine evner som golfspiller, især din præcision - roughen er omtrent så rough som rå klippe. Du må være indstillet på at ofre mindst et par bolde til de græske golfguder. Og det sker i et landskab af bjerge beklædt med lave buske - ikke mindst på back-nine, hvor du må huske at stoppe op og nyde udsigten på hul 13. Arkitekten Bon Hunt har fornuftigt valgt en robust og nøjsom græs til banen, som derfor er en grøn og frodig kontrast til omgivelserne.
Det moderne og elegante klubhus ligger på en bjergside, så du efter runden kan sidde på terrassen og nyde udsigten over landskabet og dagens indsats.
Udover de hyggelige landsbyer, de dejlige strande og den flotte golfbane rummer Kreta masser af seværdigheder, ikke mindst levnene fra oldtidens Grækenland, hvor paladset Knossos er det mest interessante at besøge. Og så er der naturligvis det græske køkken med masser af nyplukkede oliven og friskkærnet feta.
Gennemsnitstemperaturen på Kreta er aldrig under 15 grader og aldrig oppe over 30 grader. Klimaet er dermed golfvenligt året rundt.
Se vores hoteller:
| | Grækenland - Porto Elounda Smagfuldt luksus-resort med dejlig beliggenhed i et roligt hjørne af Kreta. Her er fem restauranter/barer, og udover dejlige... [Læs mere] | Grækenland - Terra Maris Terra Maris er et ret nyt hotel med kun fem år på bagen. Her er en pool inde, tre pools ude og et lille vandland for børn... [Læs mere] | |
|
 |
|